Elektrisk er kravene til minimumskrybeafstanden relateret til spændingen mellem to ledende dele, lækagemærkets modstandsindeks for isoleringsmaterialet og forureningsniveauet i det miljø, hvori det elektriske apparat er placeret.
Den mindste krybeafstand er begrænset for at forhindre krybning mellem to ledere gennem forurenende stoffer, der kan forekomme på overfladen af isoleringsmaterialet.
For brug af krybeafstand skal den korteste isolationsafstand mellem de to strømførende ledere, der skal installeres, være større end den mindst tilladte krybeafstand.
Ved bestemmelse af elektriske afstande og krybeafstande bør forskellige brugsforhold og miljøfaktorer såsom nominel spænding, forureningsforhold, isoleringsmaterialer, overfladeform, placering og retning samt længden af tid til at modstå spænding tages i betragtning. Det avancerede udstyr og produktstandarder inkluderer denne specificerede værdi.
Specifikt, under forskellige brugsforhold, på grund af den elektriske polarisering af det isolerende materiale omkring lederen, bliver det isolerende materiale opladet. Radius af dette ladede område (når lederen er cirkulær, er det ladede område ringformet) er krybeafstanden. Størrelsen af krybeafstanden er direkte relateret til arbejdsspændingen, isoleringsmaterialer osv. Vær samtidig opmærksom på, at forskellige brugsmiljøer også vil have indflydelse, såsom lufttryk, forurening mv.
Krybeafstanden og den elektriske frigang er to forskellige begreber.
Størrelsen af det elektriske gab afhænger af spidsværdien af driftsspændingen, og overspændingsniveauet i elnettet har en større indflydelse på det. Krybeafstanden afhænger af den effektive værdi af driftsspændingen, og isoleringsmaterialets CTI-værdi har større indflydelse på den. Begge betingelser skal være opfyldt på samme tid, så per definition må krybeafstanden ikke være mindre end den elektriske frigang på noget tidspunkt. For to ladede objekter er det naturligvis normalt umuligt at designe krybeafstanden til at være mindre end det elektriske mellemrum.